Det var vigtigt for mig at lære min fars historie at kende, før det var for sent. Både ham og jeg syntes, at det ville være hyggeligt, hvis hans børnebørn og oldebørn engang kunne læse om hans liv. Min far livede op og blev et gladere menneske. Han følte sig glad og stolt på et tidspunkt, hvor det var over 20 år siden, at han forlod arbejdsmarkedet. Forløbet styrkede hans selvfølelse og hans hukommelse.

Det styrkede også forholdet mellem min far og mig, og forløbet knyttede os tættere sammen. Jeg blev klogere på ham og fik indblik i, hvordan han så på forskellige dele af sit liv, også de sider der gjorde ondt, og som ikke kom på tryk. Det betød meget for mig, at min far selv bestemte, hvad han ville efterlade til sine børnebørn og oldebørn. Det er vigtigt at forstå, hvad man kommer af og at kende sine rødder.

Desværre er min far nu gået bort, og det betyder, at jeg sætter endnu mere pris på, at fortællingen om hans liv og gerninger er bevaret i familien.

— Lone Jæger

Det er svært at sige med et enkelt ord, hvad jeg har fået ud af at få skrevet min livshistorie. Men det har gjort, at jeg har fået fred i sindet, i virkeligheden. Det har været meget vigtigere, end jeg umiddelbart ville have troet.

Processen har været superbehagelig og skøn. Jeg har glædet mig til, du skulle komme, Marianne. Og du opfatter nuancer fuldstændig, som jeg kunne ønske det. Jeg behøver ikke sige ret meget, før du er klar over, hvor jeg vil hen med det. Og derfor er det skrevet ned på den måde, som det skulle. Og det er en stor, stor lettelse.

— Birgit packness